Sankt Knud Lavard Kirke

Menighedsmøde 26/2 efter messen. Hvordan går det i menigheden? 26/2 Hvordan skal messen foregå? 26/2 Har du noget på hjerte? 26/2 Så kom til menighedsmøde efter messen søndag den 26 februar og deltag i debatten. Hold øje med debatoplæg på www.sklk.dk/pages/fora. Og husk det nu - sæt X i kalenderen ved 26/2

Pavens tale til kurien

Som I måske allerede har bemærket, har pave Benedikts tale ved den romerske kuries juleafslutning vakt opsigt. Det er jo godt, hvis nogen lægger mærke til, hvad paven siger; men i dette tilfælde er der fokuseret ekstra på et enkelt afsnit i pavens tale, som er blevet udlagt som et målrettet angreb mod homoseksualitet. Da paven i sin tale understreger betydningen af mands og kvindes forhold, kan man naturligvis deraf udlede, at homoseksuelle forhold ikke er korrekte. Heri er der jo intet nyt, selv om homoseksualitet ikke blev nævnt med et ord i denne tale. Det forstemmende i sagen er, at pressen ser bort fra alt andet, paven sagde og nu gør en sensation af noget, som Kirken hele tiden har sagt, men som ikke var det primære anliggende i denne tale.

Her er oversættelsen af det pågældende afsnit i pavens tale:

”Da troen på Skaberen er en væsentlig del af den kristne trosbekendelse, kan og bør Kirken ikke begrænse sig til kun at videregive budskabet om frelsen til sine troende. Den har et ansvar for det skabte og skal også gøre dette ansvar gældende i offentligheden. Og i det den gør det, skal den forsvare ikke alene jorden, vandet og luften som skabningens gaver, der tilhører alle. Den skal også forsvare mennesket mod ødelæggelsen af sig selv. Det er nødvendigt, at der findes noget som en menneskets økologi, forstået på den rette måde.

Det er ikke en forældet metafysik, hvis Kirken taler om naturen i menneskets væsen som mand og kvinde og kræver, at denne skabelsesorden bliver respekteret. Her drejer det sig faktisk om troen på Skaberen og om at lytte til skabelsens sprog, som foragten for ville være en selvødelæggelse af mennesket og derfor en ødelæggelse af selve Guds værk. Hvad der ofte udtrykkes og forstås med udtrykket ”gender” (=køn red.) ender definitivt i menneskets selvemancipation fra det skabte og Skaberen. Mennesket vil gøre sig selvstændigt og altid og eksklusivt råde over alt, som angår det. Men på denne måde lever det mod sandheden, lever mod Skaberånden. Regnskovene fortjener vor beskyttelse, ja, men mennesket som skabning fortjener den ikke mindre. I mennesket er der indskrevet et budskab, som ikke betyder modsigele af vor frihed, men betingelsen for den.

Store teologer i skolastikken har betegnet ægteskabet, dvs. den livsvarige forbindelse mellem mand og kvinde, som skabelsens sakramente, som Skaberen selv har indstiftet og som Kristus – uden at modificere skabelsens budskab – herefter har optaget i frelseshistorien som sakramente i den nye pagt. Det er en del af det budskab, som Kirken skal aflægge vidnesbyrd om til fordel for Skaberånden, som er til stede i naturen i dens helhed og på særlig måde i menneskets natur, skabt i Guds billede. Idet man går ud fra dette perspektiv, ville det være passende at genlæse rundskrivelsen ”Humanæ vitæ:” Pave Paul VI’s intention var at forsvare kærligheden mod seksualiteten som komsum, fremtiden mod nutidens eksklusive fordringer og menneskets natur mod dens manipulation.”

Dette afsnit er, som I ser, en lille del af en tale på 5 A4-sider. Hele talen kan læses på Vatikanets hjemmeside, foreløbig kun på italiensk, tysk og fransk.

Med fornyet ønske om en glædelig jul samt de venligste hilsener

+Czeslaw